BØNDERNE: Stemningsfuldt oliemalet portræt af en ung piges byrde i det polske landsbrugssamfund

Af Bella Juncker

For bønderne betyder jorden alt. Men for Jagna (Kamila Urzedowska) betyder den intet. I denne oliemalede dramafilm er den polske instruktørduo bag Loving Vincent (2017), DK Welchman og Hugh Welchman, tilbage med en ligeså betagende og sensationel animationsfilm, der er en fortælling om traditioner, klasseforhold og værdibundne fællesskaber. En fortælling, der gav Bønderne pladsen som Polens officielle Oscar-bidrag for ’bedste internationale film’ til dette års Oscar-uddeling. 

Bønderne er en filmatisering af Wladyslaw Stanislaw Reymonts revolutionerende, nobelprisvindende roman af samme navn. Værket er bragt til det store lærred af et hold af 150 malere og i alt omkring 130.000 oliemalerier. I unikke oliemalede billeder fortæller filmen en historie, der udspiller sig omkring århundredeskiftet, hvor vi følger Jagna, en ung, ugift kvinde fra almuestanden i den lille polske landsby Lipce.

Jagna er fast besluttet på at forme sit eget liv og ikke lade sig undertrykke af samfundets normer og forventninger. Alligevel loves Jagna bort til landsbyens overbonde, Maciej Boryna (Miroslaw Baka), der kontinuerligt opfordres til at tage en ny hustru, kun kort tid efter hans førstes død. På grund af hendes unge skønhed bliver Jagna målet for denne kur, og det er på trods af de skamfulde rygter, der går om hende i den lille landsby.

Filmens grundlæggende tematikker lægger allerede fra begyndelsen op til en barsk fortælling, der især kommer til udtryk igennem de komplikationer som ægteskabet mellem Jagna og Boryna fører med sig. Ikke mindst fordi Jagna har fanget hjertet hos og indledt en affære med overbondens gifte søn, Antek (Robert Gulaczyk), der virker til ikke at kunne vælge imellem sit hjerte og sin stolthed, som han gang på gang sætter før sine egne børn og hustru, Hanka (Sonia Mietielica). Men samfundet forstår ham og identificerer sig med ham, modsat Jagna, der bare ikke passer ind og derfor udskammes for sine valg – også selvom Antek er skyldig i præcis den samme synd. 

De unikke oliemalerier, der så elegant portrætterer det polske landskab og karaktererne, der udfylder det, bidrager til den meget stemningsfulde følelse som filmen har og passer uvurderligt godt til at fortælle denne form for landskabelige historie. Samtidig er filmen også imponerende musikalsk, som efterlader seeren tryllebundet og opslugt af den spændende fortælling, der igennem sit handlingsforløb udfordrer seerens tilhørsforhold til de forskellige karakter på passende kantet vis. Vi oplever både sympati og antipati med dem alle.

Fortællingen fanger nemlig det brutale ved den menneskelige natur, når dens vante traditioner og værdier udfordres. På grund af sin skønhed, kærlighed og sit begær udskammes og udstødes Jagna af det samfund, hun er vokset op i, imens hun konstant svigtes af de mænd hun elsker og stoler på for at de ikke selv skal falde under klingen af landsbyens dømmende blikke og hårde ord.  

Man skulle ikke nødvendigvis tro det, men Bøndernes budskab spiller ind i et meget moderne dilemma. Man må endelig ikke lade sig snyde af filmens omslag, for inden i dens fortælling gemmer der sig en meget rå, ærlig og barsk sandhed om kvinders vilkår, som trækker sine tråde til nutiden. 

På mange punkter er Jagna nemlig portrættet af den moderne, frie kvinde, som der ikke er plads til i et samfund styret af traditioner, religion og kønsroller. Med sin skønhed, sin passion, sine drømme og sin kritiske tilgang til patriarkatet, skræmmer Jagna de gamle, traditionstro og hævngerrige bønder, der kun har forstand på deres jord og ikke værdien i Jagnas frisind.

Filmens handling er i sig selv fængende, men den samlede oplevelse løftes markant af værkets unikke æstetik. Man har sjældent set noget lignende før. Jagna er klart også et højdepunkt for filmen. Hun lærer os om styrken til at stå imod et nedtrykkende samfund uden at miste sig selv undervejs.

Kommentarer